Instagram lancerer ny TikTok-lignende funktion

Instagram lancerede onsdag en ny video-funktion i stil med den populære TikTok-platform. Læs mere om den herunder.

Peter Peter|21. august 2020|7 Minutes
Peter Peter|21. august 2020

Få vores nyhedsbrev

Introducing: Instagram "Reels"

I et forsøg på at konkurrere med underholdningsmastodonten, TikTok, lancerede Instagram onsdag den 5. august sin nye funktion ’reels’. Godt nok er funktionen ’old news’ i Brasilien, hvor funktionen blev lanceret allerede i November 2019, men for USA og os andre, er det en nyhed.

Lanceringen sker i kølvandet på et udfordret TikTok, der står foran et muligt forbud i USA af præsident Donald Trump eller en potentiel delvis erhvervelse af Microsoft.

’Reels’ giver Instagrams brugere mulighed for at optage kort-format-videoer på op til 15 sekunder. Til videoerne kan brugerne tilføje populær musik, filtre eller andre effekter.

Fordelen ved ‘reels’ er, at du finder funktionen direkte på Instagram i stedet for at skulle åbne en separat app for at lave eller se de korte underholdende videoer.

Det giver brugerne hurtig og nem mulighed for at dele sine ‘reels’ direkte med sine venner eller med omverdenen i sit Instagram Feed eller på sin story. Funktionen vil også få sin egen spot på din Instagramprofil – lidt ligesom Instagram highlights-

’Reels’-funktionen er designet med underholdning i højsæde. Netop underholdning er et felt, Instagram ønsker at fokusere på. I forlængelse heraf, har Instagram også givet udtryk for at ville redesigne Instagrams ’Explore’ side.

50 % af Instagrams brugere benytter sig af ’explore’ siden om måneden. Robby Stein, produktdirektør for Instagram, fortæller, at der bliver lavet en bestemt sektion dedikeret til ’reels’ – lidt i stil med IGTV.

’Reels’-funktionen er Instagrams nyeste skud mod at etablere sig som video- underholdningsplatform. Spørgsmålet er: vil ’reels’-funktionen drukne blandt Instagrams mange funktioner? Og vil det påvirke funktionens popularitet?

Hos Nordic Social følger vi spændt med i udviklingen af ’reels’, og holder os opdaterede på, hvordan den kan implementeres som en relevant spiller i markedsføring på sociale medier, hvis funktionens popularitet tager fart.

Relaterede indlæg

4 tips til at sætte din SEO på turbo med sociale medier

SEO er et long game, når du gerne vil tiltrække kunder. Men hvis din virksomhed…

Facebook lancerer ’Business Suite’

Facebook har lanceret en ny management platform kaldet ’Business Suite’. Ideen med…

GUIDE: Sådan bruger du Instagram Reels

Instagram Reels kommer med en ny måde at skabe sjove, engagerende og letfordøjelige…

Nyhedsbrev om sociale medier

Tilmeld dig Nordic Socials gratis nyhedsbrev og få de vigtigste nyheder omkring sociale medier sendt direkte til din indbakke.

Ja tak, jeg vil gerne holde mig opdateret.