Annoncering på Pinterest

Af Emil Klitmose

I følge Danmarks statistik er 16% af den danske befolkning i dag på Pinterest, heraf er omkring  4% af disse dagligt aktive (PDF). Selvom det blegner sammenlignet med Facebook & Instagram, kan det været et rigtig godt medie at lægge sin energi i. Pinterest har nemlig netop åbnet for annoncering i Danmark, hvorfor der forekommer et stort potentiale i platformen, da dine konkurrenter med stor sandsynlighed ikke er der endnu.

Derudover vil du have mulighed for at ramme de knap 250.000 dagligt aktive danskere på et anderledes tidspunkt, med en anderledes sindstilstand, end hvis de var på Facebook og Instagram.

På sociale medier såsom Facebook og Instagram er man i “den personlige zone” og forventer personlige interaktioner. Man går derimod på Pinterest for at blive inspireret, søge information til stil, hjemmet eller gør-det-selv projekter. Man har altså et langt mere åbent mindset – og det er jo fantastisk som annoncør!

Hvad er Pinterest?

Pinterest er et socialt medie og adskiller sig fra Facebook og Instagram, ved at være en visuel søgemaskine med primær fokus på det visuelle, i modsætningen til interaktioner mellem brugere.

På platformen kan du blive inspireret indenfor et hav af kategorier og gemme dem på din egen opslagstavle. Billederne og videoerne du gemmer kalder de for pins.

Når du åbner Pinterest bliver du mødt af din startfeed, som er hjertet af Pinterest. Her viser Pinterests algoritme dig nye opslag baseret på dine interesser og de personer du følger.

“Pinterest is a visual discovery engine for finding ideas like recipes, home and style inspiration, and more. With billions of Pins on Pinterest, you’ll always find ideas to spark inspiration. When you discover Pins you love, save them to boards to keep your ideas organized and easy to find.”
– Pinterest

Kom igang med Pinterest annoncering

  • Opret din første Pinterest kampagne og målgruppe
  • Målret efter interesse
  • Målret efter nøgleord
  • Valg af demografiske parametre
  • Valg af budget
  • Ready-set-Launch!
  • Performance tracking
  • Hvad er MMP?

Opret din første Pinterest kampagne og målgruppe

Når du først opretter din kampagne skal du først definere hvilket mål du har med dine annoncer. Det kunne f.eks. være at drive flere følgere til din Pinterest profil,  installere din app eller drive trafik videre til din hjemmeside.

Du vil dernæst have mulighed for at lave din første annoncegruppe og du skal nu definere din målgruppe, som er den gruppe af mennesker du ønsker dine annoncer skal ramme.

Du kan definere din målgruppe på følgende parametre:

  • Personer der har besøgt din hjemmeside (til dette skal du have installeret dit Pinterest tag)
  • En liste af kunder du selv uploader
  • Personer der har interageret med dine pins på Pinterest
  • Personer der opfører sig som den målgruppe du allerede har defineret, en såkaldt look-a-like/act-a-like målgruppe

Vi foreslår, at du laver forskellige målgrupper, som du løbende kan eksperimentere med. Dette vil tillade dig at se hvilke målgrupper, der leverer de bedste resultater – dette kalder man i vores verden for ‘split-testing’.

Målret efter interesse

Med denne har du muligheden for at tilføje emner relateret til dit brand og produkt, således at dine annoncer bliver vist til de rette mennesker. Du kan se de 3400 mulige interesser her.

Vi foreslår som før, at du afprøver og split-tester forskellige interessemålretninger, både bredt og snævert, for at se hvilke målretninger, der passer bedst til din virksomhed.

Du vil i højre side altid have mulighed for at følge med i hvor stort din potentielle målgruppe er.

Målret efter nøgleord

Du kan indsnævre din målretning endnu mere ved at gøre brug af enkelte nøgleord. På den måde får du endnu mere kontrol over hvilke søgninger din annonce bliver vist i. Overordnet findes der to typer af nøgleord, værende negative søgeord og matchtyper.

Matchtyper

For at tilføje en matchtype, skal du bruge en operator, for at angive hvilken matchtype du skal bruge. Der findes eksakt match, sætningsmatch og bredt match, som er standard ved brug af søgeord.

  • Det eksakte match er tæt på helt specifikke nøgleordssøgninger, som udløser din annonce. Dette kunne eksemplevis være [Fashion design]. Her vil din annonce blive vist for folk, der aktivt søger på Fashion design eller Fashion designs. For at bruge det eksakte match skal du sætte dit søgeord i [firkantet parantes].
  • Sætningsmatch er en udløsning ved nøgleordssøgning, der indeholder alle søgeord - også ord med stavefejl. "Fashion design" ville her eksempelvis udløses på søgninger såsom Fashion Deisgn ideas. For at bruge sætningsmatches skal du sætte dit søgeord i "citationstegn".
  • Det brede match udløses ved nøgleordssøgninger med synonymer, stavefejl og relaterede søgeudtryk. Her vil søgeordet Fashion design måske blive udløst ved søgninger såsom t-shirt design. For at bruge det brede match skal man bare lade det stå uden brug af tegn.

Negative søgeord

Med negative søgeord kan du aktivt ekskludere søgeord du ikke ønsker skal udløse din annonce. Der er således flere fordele ved at benytte sig af negative søgeord. Du får mere ud af pengene ved at gøre dit budget smartere, du får flere relevante kunder til din hjemmeside og som et resultat af dette vil din konverteringsrate stige.

Operatorerne fra tidligere afsnit virker på samme måde her. Vi foreslår at du primært gør dig brug af [eksakt match].

Valg af demografiske parametre

Afslutningsvist kan du indsnævre din målgruppe yderligere på forskellige demografiske parametre såsom køn, alder, sprog og land (du kan dog ikke målrette specifikke byer i Danmark). Derudover vil du have mulighed for at vælge hvilke devices dine annoncer skal vises på (mobil, computer mm.) Vi foreslår at du slår ‘All devices’ til, medmindre dit kampagnemål er app-installeringer, der udelukkende kan downloades på et bestemt apparat.

Valg af budget

Du skal nu vælge et budgetteringsdetaljer for din annoncegruppe. Her kan du vælge imellem et dagligt ‘spend’ og ‘life-time budget’. Bruger du det daglige spend, eller budget, vil din annonce køre indtil den rammer det daglige loft du på forhånd har defineret.

Med et lifetime budget skal du indsætte en start og slut dato. Du vil ikke have mulighed for at redigere budgettypen efter din annoncegruppe er lavet.

Optimering og bud på annoncer

Du har muligheden for at byde på kampagner, for at overgå dine konkurrenter på Pinterest. Alle kampagner har deres egne nedre budgrænse, der afhænger af hvilket land du målretter dine annoncer imod.

Den nedre budgrænse i Danmark er som følger:

  • CPC (pris per klik) = 40 øre.
  • CPA (pris per handling) = 40 øre.
  • CPM (pris per 1000 eksponering) = 7,50 kr.
  • Video-CPM (Standard bredde) = 7,50 kr.
  • Video-CPM (Maks bredde) = 22,50 kr.

Ready-set-launch!

Du har nu defineret den rette målgruppe efter både interesser, nøgleord og demografi, og du er nu klar til at oprette din første annonce. Det eneste du mangler er, at uploade den ‘pin’ eller video du ønsker skal udgøre din annonce.  Her får du de anbefalede standard specifikationer:

  • I titlen er der mulighed for at skrive op til 100 tegn.
  • Du vil i beskrivelsen have mulighed for at skrive op mod 500 tegn. Men det er kun de første 50-60 tegn der vil vises. Derfor anbefaler vi at din CTA (call-to-action) allerede lægger her.
  • (Billede) Fil type: png eller jpg.
  • (Billede) Maksimum fil størrelse: 10 MB
  • (Billede) Pixel størrelse: 1000 x 1500 eller 2:3 aspect ratio.
  • (Video) Fil type: .mp4 eller .mov
  • (Video) Encoding: H.264
  • (Video) Maksimum fil størrelse: 2 GB
  • (Video) Længde på video: Minimum 4 sekunder og maksimum 15 minutter.
  • (Video)Størrelse: Aspect ratio 1:1 eller vertikalt 2:3/9:16.

Pinterest tag og permance tracking

Pinterest-tagget tracker hvilke interaktioner personer, der klikker på din annonce fortager sig. Dette er specielt smart for at måle RoAS (return on ad spend). På den måde kan du tracke hvilke specikke annoncer og kampagner der konverterer bedst.

Tilføjelse af basis kode

Primærkoden til Pinterest-tagget. Javascriptet skal tilføjes på din hjemmeside hvilket tillader at din hjemmeside og Pinterest kan ‘tale sammen’. Javascriptet skal placeres imellem <head> og </head> i din HTML kode på første side. Pinterest genererer selv dit tag-id og basiskode under siden konvertering i Ads manager. Husk at dine besøgende skal kunne acceptere brug af cookies.

Har du brug for hjælp til at tilføje til Pinterest Tag kan du kontakte os her.

Tilføjelse af hændelseskode

En hændelseskode tracker specifikke interaktioner hos personer, der har trykket på din annonce. Hændelseskoden skal kun placeres på de sider hvor interaktionen skal trackes. Du har mulighed for at tracke på  følgende parametre:

  • Checkout:  Personer som før har foretaget et køb
  • Tilføj til kurv: Personer som har tilføjet produkter til en kurv
  • Sidebesøg: Personer der har besøgt en bestemt side
  • Signup: Personer der tilmeldt sig noget på din hjemmeside
  • Se video: Personer der har set en video på din hjemmeside
  • Lead generering: Personer der har brugt en sign up formular
  • Søgning: Personer der har foretaget en søgning på din hjemmeside
  • Se kategorier: Personer der har set dine kategorisider

Hvad er MMP?

MMPs (Mobile measurement partners) er attribueringsværktøjer, som kan matche to data-punkter vedrørende brug af annoncekroner og installationer, eller brugerens interaktioner på app’en, som kan måles på forskellige variable såsom hvor lang tid brugeren er på appen af gangen og, hvor lang tid brugeren er aktiv over en længere tidsperiode, på eksempelvis dage eller måneder.

Samtidig kan der installeres hændelseskoder, som vil kunne tracke hvilke handlinger forskellige brugere, der har installeret appen via. annoncen fortager sig. Denne data er  fordelagtigt for annoncøren, som bruger det til at identificere bestemte grupper af mennesker, som eksempelvis foretager sig køb i appen.

Pinterest understøtter følgende MMPs: Adjust, Branch, Appsflyer,  Kochava, Singular og Tune

Skal vi hjælpe dig i gang med annoncering på Pinterest?

Vi er ikke SoMe-eksperter, vi er SoMe-nørder og elsker alt digitalt.

Hos Nordic Social ser vi dig ikke som kunde, men som samarbejdspartner. Én af vores kerneværdier er åben kommunikation og transparens. Du får en dedikeret SoMe-ansvarlig, du kan kontakte os alle ugens dage, både dag og nat.

Gl. Kongevej 1, 1610 København V
hello@nordicsocial.dk
+45 53 60 44 04


5
5,0 rating
5 out of 5 stars (based on 6 reviews)
Excellent100%
Very good0%
Average0%
Poor0%
Terrible0%